Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright
Forbindelseslisten er programmets centrale vindue og udgør grundlaget for dit fortrådningsarbejde. I forbindelseslisten, som er opbygget i tabelform, får du efter åbning eller fortsættelse af et projekt tilbudt de routingsforbindelser, der er i projektet, til redigering af fortrådningsstatussen. Routingsforbindelsernes egenskaber anvendes her som kolonneoverskrifter. Hvis en projektfil af typen *.EPDZ er blevet indlæst med et 3D-montage-layout, oplistes routingsforbindelserne i henhold til det valgte placeringsrum.
Forbindelseslistens egenskaber
Sorteringsmuligheder
I forbindelseslistens toptekst har du i hver kolonne adgang til piletrykknapper, hvormed du ved hver forbindelsesegenskab kan foretage en sortering efter de viste egenskabsværdier.
Søge- og filtermuligheder
Over forbindelseslistens toptekst er der en søge- og filterliste, hvormed du kan søge og filtrere efter værdierne for bestemte egenskaber for routingsforbindelser i projektet. Visningen af forbindelseslisten kan dermed reduceres til de ønskede routingsforbindelser.
Ved søgningen tages der højde for følgende forbindelsesegenskaber:
- Kilde (komponentbetegnelse)
- Mål (komponentbetegnelse)
- Betegnelse
- Tværsnit / diameter
- Bundtnummer / serieforbindelse og -indeks
- Bemærkning
- Ledningstype.
Med filterfelterne i rullelisten kan du filtrere efter den gemte værdier for følgende forbindelsesegenskaber:
- Tværsnit / diameter
- Farve
- Bundt eller Kæde (afhængigt af, om du i indstillingerne til listevisningen har valgt funktionen Serieforbindelse eller ej)
- Status.
Sorter routingsforbindelser
Forudsætninger
- Du har åbnet eller fortsat et projekt.
- Forbindelseslisten er åbnet og viser projektets eller det valgte placeringsrums routingsforbindelser.
Fremgangsmåde
- Ved at klikke eller trykke flere gange på piletrykknapperne før den ønskede egenskab kan du bestemme, hvordan routingsforbindelserne sorteres i forbindelseslisten i relation til de viste værdier.
- Piletrykknappens tilstand ændrer sig og bevirker følgende sortering:
Tilstand |
Sortering |
---|---|
|
Alfanumerisk stigende |
|
Alfanumerisk faldende |
|
Fremgangsmåde |
Bemærk
Routingsforbindelserne kan sorteres efter værdierne for flere egenskaber.
Søg routingsforbindelser
Forudsætninger
- Du har åbnet eller fortsat et projekt.
- Forbindelseslisten er åbnet og viser projektets eller det valgte placeringsrums routingsforbindelser.
Fremgangsmåde
- I indtastningsfeltet med luppen indtaster du det ønskede søgebegreb.
- Hvis du vil søge efter routingsforbindelser, som skal fortrådes med bestemte komponenter, definerer du søgemetoden via den trykknap, der er placeret til venstre for indtastningsfeltet, ved at klikke eller trykke på den flere gange.
- Trykknappens tilstand ændrer sig og påvirker søgningen på følgende måde:
- Klik eller tryk på luppen.
- Søgningen startes.
- I indtastningsfeltet til søgningen vises et "X" i stedet for luppen.
- I overensstemmelse med søgebegrebet og søgemetoden reduceres visningen af forbindelseslisten til antallet af fundne listeposter.
- Hvis det indtastede søgebegreb er entydigt, åbnes ligeledes automatisk detaljevisningen for den fundne routingsforbindelse til redigering.
Tilstand |
Søgemetode |
---|---|
|
Ved søgningen tages der kun højre for de komponentbetegnelser, der tilhører Kilde. |
|
Ved søgningen tages der kun højre for de komponentbetegnelser, der tilhører Mål. |
|
Ved søgningen tages der højde for alle routingsforbindelsens egenskaber inklusive komponentbetegnelserne for Kilde og for Mål. Dette er standardtilstanden. |
Slet søgningsposter
Forudsætninger
- Du har gennemført en søgning i forbindelseslisten.
- Der er indtastet et søgebegreb i indtastningsfeltet til søgningen.
Fremgangsmåde
- I indtastningsfeltet klikker eller trykker du på "X" eller på trykknappen [Slet filter].
- Søgebegrebet slettes.
- Luppen vises igen i indtastningsfeltet.
- Forbindelseslisten vises igen i standardtilstanden.
Bemærk
Hvis der er defineret et eller flere filtre, bevares filterindstillingerne efter sletning af søgebegrebet.
Filtrer routingsforbindelser
Forudsætninger
- Du har åbnet eller fortsat et projekt.
- Forbindelseslisten er åbnet og viser projektets eller det valgte placeringsrums routingsforbindelser.
Fremgangsmåde
- Klik eller tryk på filterfeltet til den ønskede egenskab.
- Filterfeltet åbnes.
- Alle egenskabens værdier vises som valgbare filterkriterier.
Eksempel
Åbnet filterfelt til egenskaben Æ (Tværsnit / diameter)
- Klik eller tryk på den ønskede værdi, som du ønsker at filtrere efter.
- Den valgte værdi "glider" ind i filterfeltets overskrift.
- Filterfeltet forsynes med en rød ramme.
- Filteret anvendes, og visningen af forbindelseslisten reduceres tilsvarende til de routingsforbindelser, som passer til filterværdien.
- Du kan om nødvendigt definere flere filtre til yderligere egenskaber.
Bemærk
Alle filtre kan anvendes i kombination med hinanden. Her tilpasses visningen af listeposterne dynamisk til den tidligere valgte filterværdi.
Slet filter
Forudsætning
Du har defineret et eller flere filtre til visning af forbindelseslisten.
Fremgangsmåde
- I søge- og filterlisten klikker eller trykker du på trykknappen [Slet filter].
- Alle filtre slettes samtidig.
- Nu vises forbindelseslisten igen ufiltreret.
Bemærk
Du kan slette et enkelt filter ved først at klikke eller trykke på den valgte værdi i filterfeltet og derefter vælge posten Filter.