Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Indstillinger: Kabelgenerering

I denne dialogboks definerer du, på hvilke objekter der skal placeres kabelegenskaber, og hvilke objekter der skal tages hensyn til ved generering af kablerne.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Skema:

Vælg det skema i rullelisten, som du ønsker at anvende eller redigere. Du kan også bruge den Værktøjslinje, som vises ved siden af, til formålet.


Gruppefelt Placer egenskaber

På kabeldefinitionslinjen:

Er dette afkrydsningsfelt aktiveret, placeres kabelegenskaberne ved kabeldefinitionslinjen ved generering af et kabel.

Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, tegnes kun kabeldefinitionslinjerne, men der vises ingen egenskaber ved disse.

På forbindelsesdefinitionspunktet:

Er dette afkrydsningsfelt aktiveret i forbindelse med generering af et kabel, vises kabelegenskaberne ved forbindelsesdefinitionspunkterne.

Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, vises der ingen kabelegenskaber ved forbindelsesdefinitionspunkterne.


Kompletter kun de eksisterende kabler:

Hvis dette afkrydsningsfelt er aktiveret, fuldstændiggøres de eksisterende (placerede eller ikke-placerede) kabler. Dertil samles kabelforbindelserne til de markerede kabler, der forløber mellem de samme mål. Hvis kun en delmængde af projektet er markeret (diagramudsnit eller enkelte sider), tages der kun hensyn til de kabelforbindelser, der er indeholdt i denne delmængde. Der genereres ingen nye kabler.

Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, bliver eksisterende kabler fuldstændiggjort, og ved behov genereres nye kabler. Dertil samles alle (i markeringen indeholdte) kabelforbindelser, der forløber mellem de samme mål.

Sammenfat hovedfunktioner mellem samme mål:

Hvis dette afkrydsningsfelt er aktiveret, sammenføres flere hovedfunktioner mellem to ens mål til en hovedfunktion. (Dette er standardindstillingen.)

Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, genereres der for hver hovedfunktion et eget kabel.

Se også