Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Strømvejsfunktionstekster: Princip

Hvis der ved et komponentsymbol ikke står anført egen funktionstekst, anvendes ved rapportering den automatisk formidlede funktionstekst fra strømvejen. Søgeretningen afhænger af den anvendte plotramme.
For at kunne afgøre, om en funktionstekst er indsat ved komponentsymbolet, eller om det drejer sig om en automatisk formidlet funktionstekst, findes egenskaberne Funktionstekst og Funktionstekst (automatisk) ved hver funktion.

Bemærk:

Strømvejsfunktionsteksten bliver som standard kun overført korrekt til egenskaben Funktionstekst (automatisk), hvis komponentsymbolets indsætningspunkt og strømvejsfunktionstekstens indsætningspunkt ligger præcis over eller under hinanden.

Det er muligt at udvide søgningen efter strømvejsfunktionsteksten til hele strømvejen. I denne forbindelse skal projektindstillingen Udvid strømvejsfunktionstekst til strømvej (under Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Grafisk redigering > Generelt) være aktiveret. I dette tilfælde overføres en strømvejsfunktionstekst til egenskaben Funktionstekst (automatisk) for et komponentsymbol, hvis denne er et vilkårligt sted i den samme strømvej. Det er dog ikke påkrævet, at strømvejsfunktionstekstens indsætningspunkt er præcis under / over det pågældende komponentsymbols indsætningspunkt. Hvis der findes flere strømvejsfunktionstekster i strømvejen, overføres den første fundne til komponentsymbolet. Her gennemsøges strømvejen – ens for alle funktioner – fra venstre mod højre og nedefra og op.

Bemærk:

Strømvejsfunktionsteksten overføres kun inden for den komplette strømvej, hvis plotrammen enten kun indeholder kolonner eller rækker. Hvis plotrammen indeholder kolonner og rækker, overføres strømvejsfunktionsteksten kun til de komponentsymboler, som befinder sig i samme "felt" (defineret ved kolonne- og rækkenummer) som strømvejsfunktionsteksten.

Ved visning af egenskaben Funktionstekst (automatisk) på en projektside fjernes linjeskift i strømvejsfunktionsteksten eller i den manuelt indtastede funktionstekst. Disse linjeskift er ikke nødvendige ved visningen på PLC-oversigtssider eller i rapportsiderne og ville endda virke forstyrrende.

I princippet forholder strømvejsfunktionsteksten sig som en grafisk tekst og har de samme placeringsmuligheder.

Strømvejsfunktionstekstens handling når man anvender eksisterende eller tilbagefører funktioner

Hvis man anvender en funktion fra en navigator og placerer den, overtager den strømvejsfunktionsteksten fra strømvejen, hvis denne eksisterer. Hvis en funktion tilbageføres fra diagrammet til navigatoren, ændrer den tilbageførte funktions funktionstekst sig, hvis denne blev overtaget fra strømvejen, men ikke var anført direkte ved komponentsymbolet.

Hvis et komponentsymbol klippes og indsættes et andet sted i projektet eller i et andet projekt, ændrer funktionsteksten ved den netop genererede funktion sig, hvis teksten ved dens oprindelige funktion blev formidlet fra strømvejsfunktionsteksten.

Se også