Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Faneblad Format (tekster)

Under dette faneblad redigerer du en teksts visningsegenskaber. En sådan tekst kan f.eks. være en tekst, der er frit placeret på projektsiden, eller også en strømvejsfunktionstekst, en betegnelsestekst til et hyperlink, en målsætning, en specialtekst osv.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Egenskab / tildeling:

Her finder du hierarkiniveauerne Format, Tekstramme, Positionsramme og Værdi / enhed, som du åbner ved at klikke på -tegnet.

Bemærk:


Hierarklag format

Tekstjustering:

Vælg den ønskede tekstretning fra rullelisten. Tekstjusteringen angiver, hvor indsætningspunktet befinder sig relativt til teksten.

1: Øverst til venstre

2: I midten til venstre

3: Basis til venstre

4: Nederst til venstre

9: Øverst til højre

10: I midten til højre

11: Basis til højre

12: Nederst til højre

5: Øverst centreret

6: I midten centreret

7: Basis centreret

8: Nederst centreret

For tekster fra importerede EPLAN 5-projekter findes der desuden særlige tekstjusteringer:

Ved disse indstillinger placeres teksterne som i EPLAN 5. Teksterne flyttes med 2 mm nedad og – afhængigt af tekstpositionen – 5 mm i x-retningen.
Uafhængigt af skriftstørrelse og rotationsvinkel flyttes teksten ved indstillingen Speciel til venstre 5 mm mod venstre og ved indstillingen Speciel til højre 5 mm mod højre.

Bemærk:

Via indstillingen Tekstjustering placeres positionsrammen på samme tid. Ligeledes roteres positionsrammen via indstillingen Vinkel. Hvis positionsrammen indeholder en pladsholder eller specialtekst til et grafisk symbol, roteres symbolet omkring den angivne vinkel, som frit kan angives.

Skrifttype:

På rullelisten vises de skrifttyper, som blev defineret under projekt- eller firmaindstillingerne. Vælg den ønskede skrifttype.

Skrifttyperne bliver her vist i samme rækkefølge, som de blev tildelt skrifttyperne 1 til 10 i projekt- eller firmaindstillingerne. Hvis en skrifttype ændres under projekt- eller firmaindstillingerne, opdateres den automatisk her.

Bemærk:

På den måde har de skrifttyper, som er defineret i projektindstillingerne, prioritet frem for de skrifttyper, der er defineret i firmaindstillingerne.
Hvis der i projektindstillingerne er angivet en skrifttype, som ikke findes på computeren, så anvendes den tilsvarende skrifttype fra firmaindstillingerne.

Skjult:

Vælg posten "Ja" i rullelisten, når teksten ikke skal vises på siden. Den findes dog ikke i projektet. Strømvejs-funktionstekster findes under de enkelte komponentsymbolers egenskaber og kan vises ved disse egenskaber. Disse indstillinger har indflydelse på, om skjulte elementer (i en anden farve) bliver vist og / eller printet.

Rækkeafstand:

I dette felt angives den vertikale afstand mellem tekstdelene. Dvs. afstanden fra en tekstdels underkant til næste underkant. Rækkeafstanden er afhængig af den valgte skrifttype. Vælg en post fra rullelisten, eller indtast en værdi manuelt. Værdien "1" angiver enkelt rækkeafstand, værdien "2" angiver dobbelt rækkeafstand osv. Den enkelte rækkeafstand er 1,9 gange skriftstørrelsen (højden på det store bogstav "M").

Sprog:

Via denne rulleliste definerer du, om den pågældende egenskabstekst kun skal vises på ét sprog eller på alle visningssprog:


Hierarkilag tekstramme

Tegn tekstramme:

På denne rulleliste kan du definere, om teksten skal omgives af en ramme samt formen på denne ramme. Følgende funktioner er tilgængelige:

Størrelse fra projektindstilling:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, hentes tekstrammens størrelse fra indstillingerne foretaget under Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Grafisk redigering > Generelt.

Hvis dette afkrydsningsfelt er afmarkeret, tilpasses rammens størrelse til teksten.

Bemærk:

Ved en tekstramme af typen "Oval" refererer den størrelse, der er defineret i projektindstillingerne, kun til det rektangel, der danner grundlaget herfor. Der tages ikke hensyn til halvcirklerne i siden. Dermed er en oval bredere end et rektangel.

Aktiver henvisningspil:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, tegnes der en henvisningspil fra teksten til den tilhørende funktion.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, tegnes der ikke nogen henvisningspil.

Vær opmærksom på, at henvisningspile også flyttes ved Flytning af egenskabstekster via Rediger > Tekst > Flyt egenskabstekst.


Hierarkilag positionsramme

Aktiver positionsramme:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, vil teksten blive placeret indenfor en positionsramme. De yderligere felter er aktive, og du kan redigere indstillingerne for positionsrammen.

Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, anvendes der ikke nogen positionsramme. Felterne for indstillingerne deaktiveres og har ikke længere nogen indflydelse.

Bemærk:

Hvis positionsrammen er aktiveret, har denne indstilling førsteprioritet og medtages automatisk, hvis du for egenskaben Sprog har valgt indstillingen Alle visningssprog (side om side). Dette kan føre til, at man mellem indstillingerne Alle visningssprog (side om side) og Alle visningssprog (lodret side om side) ikke kan se en optisk forskel.

Tegn positionsramme:

Hvis afkrydsningsfeltet Aktiver positionsramme er markeret, kan du via denne rulleliste definere, om en grafik skal vises samt formen på denne grafik. Hvis du vælger "Nej" her, er positionsrammen skjult.

Bredde / Højde:

I disse felter definerer du positionsrammens bredde og højde. Hvis værdierne er lig nul, er der ikke defineret nogen positionsramme.

Tekstbredde fast:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, tilpasses teksten til positionsrammens bredde. Det vil sige, at teksten ikke bliver bredere end bredden på positionsrammen. Hvis teksten er for lang, udvides den nedad (eller opad, alt efter rammens tekstjustering). I den forbindelse vil der forekomme orddeling. Hvis er ord er længere end rammebredden, ombrydes ordet midt i.

Teksthøjde fast:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, tilpasses teksten til positionsrammens højde. Det vil sige, at teksten ikke bliver højere end højden på positionsrammen. Hvis teksten er for lang, udvides linjerne til højre (eller venstre, alt efter rammens tekstjustering). Brugerdefinerede linjeombrydninger erstattes af mellemrum. Alle mellemrum inden en linjeombrydning fjernes, mens mellemrum efter linjeombrydninger bibeholdes.

Fjern ombrydninger:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, udskiftes brugerdefinerede linjeskift med mellemrum. Alle mellemrum inden en linjeombrydning fjernes, mens mellemrum efter linjeombrydninger bibeholdes.

Del aldrig ord:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, deles ord, der er længere end positionsrammens bredde/højde, ikke, men går i stedet ud over rammen.

Bemærk:

Via Tekstjustering (under egenskaben Format) justeres positionsrammen samtidigt. Positionsrammen roteres ligeledes samtidigt via Vinkel (også under egenskaben Format). Hvis positionsrammen indeholder en pladsholder til et grafisk symbol, roteres symbolet omkring den angivne vinkel, som frit kan angives.

Tilpas grafik:

Her vælger du, hvordan grafik skal passes ind i positionsrammen. Følgende funktioner står til rådighed i rullelisten:

Teksttilpasning tilladt:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, er automatisk tilpasning til positionsrammen tilladt for denne tekst. Som en forudsætning skal du ud over positionsrammen også aktivere de to indstillinger Tekstbredde fast og Teksthøjde fast. I grafikeditoren udføres tilpasningen af tekster via menupunkterne Rediger > Tekst > Tilpas tekster til positionsramme. Ved pladsholdertekster i formularer udføres tilpasningen automatisk ved genereringen af rapporter.


Hierarkilag værdi / enhed

Visningsenhed:

"Uændret" er som standard indstillet for denne egenskab. Ved denne indstilling vises egenskaben præcis, som den blev indtastet i det pågældende felt. De øvrige indstillingsmuligheder under hierarkiniveauet Værdi / enhed er deaktiveret.

For at vælge en anden visningsenhed skal du klikke i kolonnen Tildeling og derefter på [...]. Der åbnes en alfabetisk liste over fysiske størrelser (f.eks. "tryk", "længde", "masse" osv.) i en hierarkisk træstruktur. Klik på -tegnet for at åbne hierarkiniveauet for en bestemt størrelse (f.eks. "effekt"). Vælg herefter en af de oplistede enheder (f.eks. "mW") i det underliggende hierarkiniveau ved at dobbeltklikke. Derefter aktiveres de øvrige visningsegenskaber under hierarkiniveauet Værdi / enhed. Alle enheder, der er oplistet til en størrelse, betegnes her som "enhedsgruppe".

Basisenheder er markeret med fed på listen. De her viste størrelser og enheder administreres internt af EPLAN, og du har ikke mulighed for at tilpasse eller udvide dem. Ved bestemte størrelser ("længde", "masse") kan du overtage visningsenheden fra projekt- eller brugerindstillingerne.

Bemærk:

Vær opmærksom på, at alle de enheder, der er uden for det "Internationale enhedssystem" (altså f.eks. "mile", "feet", "oz" osv.), er baseret på det amerikanske system!

Vis:

Via rullelisten kan du definere, hvordan den indtastede strengs værdi og enheden skal vises:

Decimaler:

Vælg antallet af decimaler, der skal udskrives, på denne rulleliste.

Indstillingen for decimaler kan også overtages fra brugerindstillingen Visningsenhed for længder. Der findes en post til dette på listen.

Decimaler variabel:

Marker afkrydsningsfeltet, hvis antallet af decimaler ikke skal fyldes med nuller; der afrundes imidlertid altid til det antal, der er defineret i feltet Decimaler.

Bemærk:


Hierarkilag position

Bemærk:

Standardforankring:

Via denne rulleliste kan du ud fra en hovedtekst definere, hvordan tekster som standard skal forankres. Indstillingen påvirker på alle tekster i en blok (dvs. hovedtekst + forankrede tekster).

Standardforankring

Betydning

Nederst

Om muligt forankres teksterne neden under hovedteksten.

Øverst

Om muligt forankres teksterne oven over hovedteksten.

Højre

Om muligt forankres teksterne til højre for hovedteksten.

Venstre

Om muligt forankres teksterne til venstre for hovedteksten.

Centreret:

Via denne rulleliste kan du definerer du ved en hovedtekst, om blokken (dvs. hovedtekst + forankrede tekster) skal vises centreret. Blokken centreres i forhold til hovedtekstens indsætningspunkt. Under centreringen tages der også hensyn til afstand mellem linjer, bortset fra at linjeafstand efter den sidste egenskabstekst ignoreres.

Denne egenskab svarer til centreringen af egenskabstekster som beskrevet i afsnittet Visningsegenskaber: Placeret egenskab.

X-koordinater / Y-koordinater:

Disse to visningsegenskaber gør det muligt at definere positionen for en tekst på en projektside nøjagtigt. Her refererer koordinatangivelsen på indsætningspunktet for en tekst i forhold til oprindelsespunktet for det grafiske koordinatsystem.

Se også