Årsag
I diagrammet eller i P&I diagrammet befinder der sig mindst to forbindelsesbetegnelser på forbindelser, der er knyttet til forskellige potentialer eller rørledninger.
Flere muligheder kommer på tale til udskriften af denne melding for anvendelsesområderne "Elektroteknik" og "Procesteknik" og forklares ved hjælp af de efterfølgende eksempler:
Mulighed 1 (elektroteknik)
Efter en potentialeorienteret forbindelsesnummerering blev et forbindelsesdelstykke adskilt fra det oprindelige potentiale. Den adskilte forbindelse modtager dermed et andet potentiale ved samme forbindelsesbetegnelse.
Forbindelserne mellem klemmerne -X1:1 og -X2:1 samt -X1:2 og -X2:2 er blevet betegnet potentialeorienteret med 001. Klemmen -X1:2 var oprindeligt forbundet med potentialet L+ via en vinkel. Ved utilsigtet sletning af vinklen er forbindelsen -X1:2 til -X2:2 blevet adskilt fra det oprindelige potentiale (L+). Denne forbindelse modtager nu automatisk et andet potentiale. Da de to forbindelser stadig bærer samme betegnelse 001, selvom deres potentialer er forskellige, udskrives meldingen.
Mulighed 2 (elektroteknik)
Potentialeoverførslen ved en funktion i forbindelsen er afbrudt.
To komponenttilslutninger, -U5:1 og -U6:2, er forbundet med hinanden via sikringsklemmen -X2:1. Mellem de to komponenttilslutninger og sikringsklemmen findes der to forbindelser, der bærer samme betegnelse 002. I tilslutningslogikken til sikringsklemmen er der ved egenskaben Videresend potentiale til ikke registreret tilslutningsnumre til funktionstilslutningerne. Den manglende potentialeoverførsel medfører, at forbindelserne med samme betegnelse ligger på forskellige potentialer.
Mulighed 3 (procesteknik)
Potentialeoverførslen ved en funktion i en rørledning er afbrudt.
To beholdere, -CM01 og -CM02, er forbundet med hinanden via en rørledning, som er markeret med rørledningsdefinitionspunktet -WP01. Afspærringsarmaturet -FL01 er indbygget i rørledningen. Der er placeret forbindelsesdefinitionspunkter på rørledningen mellem beholdernes tilslutninger og afspærringsarmaturet, der har den samme betegnelse 010. I tilslutningslogikken til afspærringsarmaturet er der ved egenskaben Videresend potentiale til ikke registreret tilslutningsnumre til funktionstilslutningerne 1 og 2. Den manglende potentialeoverførsel medfører, at forbindelserne med samme betegnelse hører til forskellige rørledninger.
Løsning
Til mulighed 1
- Lokaliser den pågældende forbindelse i diagrammet med funktionaliteten Gå til (grafik), som du finder i kontekstmenuen i dialogboksen Meldingsstyring.
- Indsæt det manglende forbindelsessymbol (i eksempel 1 en vinkel).
- Opdater forbindelserne og start derefter en ny testkørsel.
Til mulighed 2 og 3
- Lokaliser forbindelserne med den samme betegnelse i diagrammet eller i P&I diagrammet ved hjælp af funktionaliteterne Gå til (grafik) og Gå til 2. koordinat, som du får tilbudt i konteksten i dialogboksen Meldingsstyring.
- Åbn egenskabsdialogen til funktionen, der er placeret mellem forbindelserne med den samme betegnelse, og hent fanebladet Symbol- / funktionsdata frem.
- Klik på trykknappen [Logik].
- I dialogboksen Tilslutningslogik til funktionen kontrollerer du egenskaben Videresend potentiale til. Hvis overførslen er afbrudt, hvilket vil sige, at der ikke er indtastet tilslutningsnumre, skal du indtaste disse i de relevante felter.
- Opdater forbindelserne og start en ny testkørsel.