Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Faneblad Tilslutninger

Under dette faneblad definerer du en anordning (altså en gruppe) af tilslutninger. Du definerer den rumlige placering af og de specifikke data for de tilslutninger, der hører til et tilslutningsmønster. Under fanebladet Tekniske data for artikler kan du få adgang til de data, der er gemt her.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Skema:

Vælg det skema fra rullelisten, som du ønsker at anvende til visning af tilslutningsdataene. Eller klik på [...] for at oprette eller redigere et skema i dialogboksen Indstillinger: Kolonnekonfiguration.


Tabel

De tilslutningsdata, som oplistes herefter, vises som standard i tabellen. Du kan påvirke denne visning ved at vælge et andet skema.

Stikbetegnelse:
Bus-interfacenavn:

Indtast KMB'en for det stik, som tilslutningen er forbundet med, her. Stikbetegnelsen understøtter identifikationen af PLC-tilslutninger eller komponenttilslutninger. Ved bus-tilslutninger anvendes ligeledes bus-interfacenavnet til identifikation.

Etage:

Hvis der ved tilslutningen er tale om en flerlagsklemme, skal du indtaste etagen her.

Internt / eksternt indeks:

Definerer, hvilken intern eller ekstern tilslutning en tilslutning i tilslutningsmønsteret repræsenterer.

X-position:

I felterne X-position til Z-position definerer du tilslutningspunkternes koordinatværdier.

Bemærk:

Ved angivelsen af tilslutningspunkter skal man være opmærksom på, at disse skal ligge inden for komponentens geometriske dimensioner. Hvis tilslutningspunkterne ligger uden for komponenten, routes forbindelserne ikke.

Routingsretning:

I dette felt definerer du den retning, som routingsforbindelsen fortrinsvist skal søge efter en indgang i routingslinie-nettet efter udgangen fra tilslutningen.

X-vektor:

I felterne X-vektor til Z-vektor definerer du værdierne for tilslutningsvektoren, som routingsforbindelsen kommer ud af tilslutningen med. Værdierne beskriver den præference, med hvilken vektoren peger i retning af den pågældende akse.

Tillægslængde:

Her kan du definere en værdi, der afviger fra standardværdien, for individuelle tilslutninger.

Tilslutningskategori:

Vælg den standardværdi, der nærmere definerer forbindelsens tilslutningstype, f.eks. "Skrueklemmetilslutning" eller "Fjederklemmetilslutning", i denne rulleliste. Du foretager den relevante indstillinger i dialogboksen Indstillinger: Tilslutningskategori; denne dialogboks åbner du via menupunkterne Funktioner > Indstillinger > Firma > Administration > Tilslutningskategori.

Tilslutningsstørrelse:

I dette felt kan du angive skruens dimensioner (f.eks. "M6") eller laskens dimensioner (f.eks. "4,8x0,5") til skruetilslutninger, gevind, nipler og stiktilslutninger.

Min. tværsnit:
Maks. tværsnit:

Indtast her værdierne for min. og maks. tværsnit af tråde, som kan tilsluttes til tilslutningen.

Obligatorisk dobbelthætte:

Med afkrydsningsfeltet definerer du, om der skal anvendes dobbelthætter til tilslutningen, hvis to forbindelser fører til denne tilslutning.

Min. AWG:
Maks. AWG:

Indtast her værdierne for min. og maks. AWG-tværsnit, som kan tilsluttes til tilslutningen.

Værktøjsstørrelse:

Et skrueværktøj (f.eks. en skruetrækker) består af drev og værktøj. Drevet er den komponent, der bevæger værktøjet, eksempelvis et greb eller en motoraksel. Værktøjet er den komponent, der bevæges, eksempelvis klingen eller spidsen på skruetrækkeren. Værktøjsstørrelsen beskriver værktøjets dimensioner (klingen eller spidsen), f.eks. "3 x 0,5" = bredde 3 mm og tykkelse 0,5 mm. Ved at angive standardforkortelsen kan drevets udførelse også angives, f.eks. "PZ 1" for Pozidriv-krydskærv eller "TX 5" for Torx-skruehoved.

Min. tilspændingsmoment:
Maks. tilspændingsmoment:

Angives i newtonmeter; beskriver den kraft, med hvilken eksempelvis en skrue spændes, altså den kraft som drevet overfører til værktøjet.

Kontekstmenu:

Kontekstmenuen stiller – afhængigt af felttypen (dato, helt tal, flersproget ...) - følgende menupunkter til rådighed:

Se også