Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Faneblad Monteringsdata

I dette faneblad definerer du monteringsdata for artikler, der ikke tilhører Produktgruppe "Kabler".

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Bredde / højde / dybde:

Disse felter anvendes til indtastning af de komponentspecifikke mål i mm. Ved anvendelse af fortrådningssystemer skal målangivelserne foretages i henhold til monteringsskinnen, fortrådningskammen, eller hullisten.

Bemærk:

Hvis en tavlesokkel, der i artikelstyringen er defineret med egenskaberne Bredde, Højde og Dybde, skal placeres fra dialogboksen Tilbehørsplacering, skal værdierne for artikelegenskaberne Dybde og Højde ombyttes, sådan at tilbehørsdelen placeres i den korrekte position.

Pladsbehov:

Denne værdi bliver beregnet, så snart du har vlagt [Ekstra] > Pladsbehov. Herved anvendes værdierne fra felterne Bredde og Højde, og følgende formel ligger til grund:
(b*h) med b = bredde og h = højde.

Ekstern placering:

Aktiver dette afkrydsningsfelt, hvis artiklen skal identificeres som "eksternt placeret" og dermed skal udelukkes fra rapportering i tavlelayout (f.eks. generatormotorer).

Grafikmakro:

Grafikmakroen stille disse artikler til rådighed til grafisk visning mellem en artikel og EPLAN-makroen. Via afkrydsningsfeltet Preview i dialogboksen Vælg grafikmakro kan du vise det grafiske preview af den aktuelt markerede makrofil. Previewet vises dog kun korrekt hvis et projekt er åbnet; hvis der ikke er åbnet et projekt mangler de projekt-specifikke informationer. I dette tilfælde vises manglende symboler som røde krydser.

Via kontekstmenupunktet Tilføj stivariabler går du til dialogboksen Vælg stivariabler, hvorfra du kan anvende en af de tilgængelige stivariabler.

Bemærk:

2D- og 3D-dataene bør ikke gemmes i en samlet makro men i separate makroer for at opnå optimal performance, når du arbejder med EPLAN-platformen. Dermed kan du sikre, at 2D-brugere ikke unødigt behøver at få adgang til den omfattende 3D-datamængde.

Vi anbefaler, at du gemmer makroen med 3D-dataene og visningstypen "3D-montage-layout" i artikelstyringen i fanebladet Monteringsdata i feltet Grafikmakro. Makroen med 2D-dataene og de andre visningstyper (flerpolet, oversigt osv.) bør du som hidtil indtaste i fanebladet Tekniske data i artikelstyringen i feltet Makro. Der kan eksempelvis skelnes mellem filerne ved hjælp af navneudvidelser (f.eks. 3D-makro ABC.12345_3D.ema og den tilsvarende 2D-makro ABC.12345_2D.ema).

Ved alle handlinger i 3D-miljøet, hvor der anvendes en artikelmakro (f.eks. indsætning af komponenter), kontrolleres den "grafiske artikelmakro". Hvis der er indtastet en grafikmakro til artiklen i fanebladet Monteringsdata, og hvis denne indeholder den ønskede visningstype "3D-montage-layout", anvendes denne makro. Hvis dette ikke er tilfældet, anvendes den "tekniske artikelmakro", der er angivet i fanebladet Tekniske data.

Billedfil:

Bemærk:

Denne tildeling er i første række af betydning ved komponentudvalget og er et resultat af stikvalget med stiksymbolpreview.

Via kontekstmenupunktet Tilføj stivariabler går du til dialogboksen Vælg stivariabler, hvorfra du kan anvende en af de tilgængelige stivariabler.

Midtpunktsforskydning:

Skal artiklen ikke placeres centreret set forfra, skal du her indtaste forskydningen til midten af montageskinnen. Elementet forskydes så automatisk med denne værdi.

Bemærk:

Denne funktion er udelukkende beregnet til add-on-modulet "Pro Panel"; egenskaben har altså ingen indflydelse på 2D-tavlelayoutet.

Påsætningshøjde:

Påsætningshøjden beskriver positionen i udsynet fra siden eller oppefra / nedefra. Ved placering på en montageskinne placeres elementet automatisk i den rigtige monteringsdybde på skinnen. Hvis skinnen ombyttes, bevæger elementet sig med i højden. Elementet placeres altså ikke på skinnens underside, men derimod over skinnens øverste kant iht. til den her indtastede værdi.

Bemærk:

Denne funktion er udelukkende beregnet til add-on-modulet "Pro Panel"; egenskaben har altså ingen indflydelse på 2D-tavlelayoutet.

Monteringsdybde:

Monteringsdybden indtastes i mm (standardindstilling er 0 mm). Denne artikelegenskab inkluderes kun ved en 3D-artikelplacering, hvis der ikke anvendes en 3D-grafikmakro til artikelplaceringen. Værdien definerer så automatisk, hvor langt et element rager ind i et andet element efter artikelplaceringen i forhold til Z-aksen og i relation til monteringsfladen.

Tekstur:

Klik på [...] i dette felt for at vælge den ønskede billedfil til teksturen i den efterfølgende filvalgsdialogboks. En billedfil, der er gemt i dette felt på denne måde, vises på forsiden af det placerede 3D-objekt ved placering af artiklen i placeringsrummet – hvis artikeldimensionerne findes. Ved anvendelse af en billedfil som tekstur kan overfladen på en 3D-model vises mere detaljeret og realistisk, og det er også muligt at vise fotoet af et originalelement.

Via kontekstmenupunktet Tilføj stivariabler går du til dialogboksen Vælg stivariabler, hvorfra du kan anvende en af de tilgængelige stivariabler.

Monteringsafstande:

Disse felter anvendes til indtastning af monteringsafstanden i mm. Ved anvendelse af fortrådningssystemer skal målangivelserne foretages i henhold til monteringsskinnen, fortrådningskammen, eller hullisten.
Har du registreret værdier i disse felter, så sker beregningen af pladsbehov ([Ekstra] > Pladsbehov) efter følgende formel:
((b+ab) *(h+ah)) hvor b = bredde, ab = monteringsafstandsbredde, h = højde og ah = monteringsafstandshøjde.

Se også