Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Definer flerpolede forbindelser på enpolet forbindelsesdefinitionspunkt

I egenskabsdialogen for et enpolet forbindelsesdefinitionspunkt definerer du, mellem hvilke af komponenternes tilslutninger der skal opstå flerpolede forbindelser. Det er hér også muligt at generere lasker (altså forbindelser mellem tilslutningerne i den samme komponent) og tilføje isoleringer. Du kan desuden definere forbindelsesdata for således definerede flerpolede forbindelser.

Forudsætninger:

  1. Markér forbindelsesdefinitionspunktet, og vælg menupunkterne Rediger > Egenskaber (eller dobbeltklik på forbindelsesdefinitionspunktet).
  2. I dialogboksen Egenskaber<...> vælges fanebladet Forbind komponenter.

    I feltet Komponentkilde vises den komponent, der er kilden for den enpolede forbindelse, automatisk. Komponentens tilslutninger vises i kolonnen Tilslutning. I den forbindelse vises kun tilslutninger for ikke-placerede flerpolede funktioner.

    I feltet Komponentmål vises den komponent, der er målet for den enpolede forbindelse, automatisk. Komponentens tilslutninger vises i kolonnen Tilslutning. I den forbindelse vises kun tilslutninger for ikke-placerede flerpolede funktioner.
  3. Marker det samme antal tislutninger i venstre og højre dialogboks-område.

    Hvis du har markeret et forskelligt antal tilslutninger, genereres forbindelserne til den mindste mængde. Hvis du har markeret flere tilslutninger end der eksisterer tilgængelige kabelforbindelser, forbindes de tilslutninger for hvilke kabelforbindelserne er tilgængelige.
  4. Klik på [Generer forbindelser].

    De flerpolede forbindelser genereres. Er der knyttet et kabel til den enpolede forbindelse, så genereres der kabelforbindelser. I modsat fald genereres der leder-/ledningsforbindelser.
  5. Rediger om nødvendigt forbindelserne. For at gøre dette skal du markere den ønskede forbindelse og vælge Kontekstmenu > Rediger.
  6. Indtast de ønskede forbindelsesdata (f.eks. forbindelsesfarve og forbindelsesbetegnelse) i dialogboksen Egenskaber (komponentsymbol): Forbindelse, og klik på [OK].
  7. Klik på [OK].

    De flerpolede forbindelser og deres forbindelsesdata gemmes ved forbindelsesdefinitionspunktet.

Se også