Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Flerlagsklemmer

Flerlagsklemmer består af flere over hinanden placerede klemmeetager. For at kunne administrere flerlagsklemmer i EPLAN, har hver klemme laginformationer. En flerlagsklemme kan være sammensat af flere forskellige funktioner. Hver etage kan således have sin egen laskebrotilkobling, men det kan også være, at kun enkelte etager har laskebrotilkoblinger, eller der kan findes etager med kun en tilslutning. En separat potentialetype kan indstilles for hver etage.

I EPLAN vises flerlagsklemmer med hjælp af "normale" klemmesymboler. Klemmer, der er indsat i diagrammet, er del af en flerlagsklemme, hvis de bærer den samme KMB følger direkte efter hinanden i sorteringsrækkefølgen og råder over stadig større eller stadig mindre værdier for Etagen. Ved stigende sortering har den nederste etage i klemmehuset etagenummer "1". Derudover har alle klemmer i en flerlagsklemme den samme Komponentposition.

Definition af hovedklemmer

Du kan enten definere klemmen med den nederste eller øverste etage som hovedklemmen. Denne indeholder så artikeldataene. Hvis du definerer den øverste etage i en flerlagsklemme som hovedklemmen, vendes rækkefølgen for de funktionsskabeloner, der er tilføjet til artiklen, automatisk ved artikelvalget. En yderligere artikelvariant er ikke påkrævet.

Nærmere fortalt vises funktionsskabelonerne med stigende eller faldende etagenumre i den rigtige rækkefølge ved artikelvalget. For funktionsskabelonernes rækkefølge gælder følgende:

I artikelstyringen kan der oprettes flerlagsklemmer, der har et artikelnummer og flere funktionsskabeloner. Flerlagsklemmen, der er placeret i diagrammet, består herefter af en hovedklemme (med artikelnummeret og funktionsskabelonerne) og flere klemmeunderfunktioner. Hovedklemmen skal normalt være tilknyttet til den første funktionsskabelon; hvis ikke dette er tilfældet, meldes dette via en testkørsel.

En flerlagsklemme er således en selvstændig komponent. Dvs., at et komponentudvalg er muligt for flerlagsklemmer, og de kan indsættes som komponenter.

Nummerering

Via egenskaben Klemmerækker: Tillad de samme betegnelser inden for flerlagsklemmer definerer du, om en klemmebetegnelse må forekomme flere gange inden for en flerlagsklemme. Dvs., at forskellige etager kan have den samme klemmebetegnelse. Hvis egenskaben er deaktiveret, skal klemmebetegnelsen for hver etage være entydig.

Denne egenskab påvirker nummereringen af klemmer via dialogboksen Nummerer klemmer, såfremt du nummererer klemmerne efter skemaet "Numerisk". Hvis egenskaben er aktiveret, får alle klemmer i en flerlagsklemme den samme klemmebetegnelse ved nummereringen. Hvis du nummererer med rækkefølgen "Sideorienteret", bestemmer den grafisk første klemme klemmebetegnelsen for de andre klemmer.

Hvis du ikke nummererer hele klemmerækken, men kun markerede klemmer, nummereres kun de flerlagsklemmer, der findes komplet i valget. Delvist valgte flerlagsklemmer får klemmebetegnelsen fra flerlagsklemmens første klemme (i overensstemmelse med rækkefølgen i klemmerække-navigatoren).

Hvis du nummererer klemmerne efter skemaet "Komponentdefinition" eller "Initiatorer", har egenskaben Klemmerækker: Tillad de samme betegnelser inden for flerlagsklemmer ingen effekt på nummereringen.

Indstillingen "Bevar alfabetiske bestanddele" (i feltet Alfabetisk betegnede i dialogboksen Nummerer klemmer) har forrang for egenskaben Klemmerækker: Tillad de samme betegnelser inden for flerlagsklemmer.

Potentialeklemmer

Potentialeklemmer anvendes til at fordele et potentiale. Oftest er der tale om flerlagsklemmer, hvori etagerne er forbundet med hinanden, og som kan tilknyttes til et vilkårligt potentiale. Potentialeklemmernes etager projekteres imidlertid ikke i EPLAN: En potentialeklemme består af kun en klemmefunktion eller funktionsskabelon med n tilslutninger og etagen "0".

Til visning af potentialeklemmer skal du anvende klemmer med tre til otte tilslutninger. Der findes særlige klemmesymboler for disse.

Der skal tilføjes tilslutningsbetegnelser til potentialeklemmer (normalt a, b, c, d, ...) for at disse kan udskrives i rapporter, og for at et måls præcise tilslutningspunkt fremgår tydeligt.

Se også