Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Opdater forbindelser

Egenskaberne til forbindelser er defineret forskellige steder: i projektindstillingerne, ved potentialetilslutninger, potentialedefinitionspunkter og forbindelsesdefinitionspunkter. Ved ændringer opdateres forbindelsesdata ikke med det samme automatisk. Dataene kan opdateret manuelt om nødvendigt.

Bemærk:

I højre side af statuslinjen kan du se, om forbindelserne er aktuelle: Hvis tegnet "#" vises der, indeholder projektet ikke-aktuelle forbindelser. Hvis tegnet "*" også vises, indeholder den åbnede side ikke-opdaterede forbindelser.

Som standard er afkrydsningsfeltet Opdater forbindelser ved sideskift markeret i brugerindstillingerne (Funktioner > Indstillinger > Bruger > Visning > Generelt). Derved opdateres forbindelserne automatisk under redigeringen i grafikeditoren. Forbindelserne på den redigerede side opdateres efter hvert bearbejdningstrin. Ved sideskift opdateres forbindelserne både på de åbnede sider og på de sider, hvor forbindelserne videreføres via referencepunkter.

Opdater forbindelser manuelt

Egenskaberne ved den manuelle opdatering af forbindelserne styres via en brugerindstilling: Som standard er afkrydsningsfeltet Opdater forbindelser i hele projektet (manuelt) markeret i brugerindstillingerne (Funktioner > Indstillinger > Bruger > Visning > Generelt). Derved opdateres forbindelserne i hele projektet uafhængigt af det aktuelle valg.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, udføres opdateringen kun for de markerede forbindelser. Hvis du har markeret en eller flere sider, så er det kun forbindelserne på disse sider, der opdateres. Hvis du har markeret funktioner i grafikeditoren (eller i en navigator), så udføres forbindelsesopdateringen kun på de sider, hvor der findes funktioner i den tilhørende komponent eller komponentens ikke-placerede forbindelser.

Forudsætning:

Du har åbnet en side i grafikeditoren, eller du har markeret sider eller et projekt i side-navigatoren. Eller du har markeret funktioner i grafikeditoren eller i en af navigatorerne.

  1. Vælg følgende menupunkter: Projektdata > Forbindelser > Opdater

    EPLAN opdaterer forbindelserne afhængigt af brugerindstillingen, enten i hele projektet eller i det aktuelle valg. Det betyder, at der efter behov genereres nye forbindelser, og at ændringer af de eksisterende forbindelser opdateres.

Tip:

Hvis du under åbning af handlingen Opdater holder tasterne [Skift] + [Ctrl] nede, genereres alle projektets forbindelser på ny. Derved overtages også ændringer af de forbindelsesegenskaber, der er defineret i projektindstillingerne. Ved større projekter kan denne proces dog tage længere tid.

Slet forbindelser

Forbindelser slettes automatisk, hvis du flytter et komponentsymbol i diagrammet, og dette medfører at komponentsymbolets tilslutninger ikke længere kan finde et modstykke. Forbindelsesdefinitionspunkter, som eventuelt måtte eksistere, bevares.

Ikke-placerede forbindelser kan slettes i dialogboksen Forbindelser - <Projektnavn>:

  1. Vælg følgende menupunkter: Projektdata > Forbindelser > Navigator
  2. I dialogboksen Forbindelser - <Projektnavn> markeres de ikke-placerede forbindelser, som du ønsker at slette.
  3. Vælg kontekstmenupunktet Slet.

    Efter en sikkerhedsforespørgsel slettes de pågældende forbindelser.

Se også