Hvis et komponentsymbol indsættes i diagrammet, så ligger der en bestemt funktion til grund for det. Hvis der altså for eksempel placeres en afbryder i diagrammet, så genereres der en ny komponent, som er tildelt funktionsdefinitionen "afbryder". Funktionsdefinitionen medbringer en logikmodel, men bestemte egenskaber for tilslutningslogikken kan ændres på funktionen.
Hver funktion er tildelt bestemte grupper af egenskaber. Ved egenskaberne skelnes der mellem identificerende og beskrivende egenskaber.
Identificerende egenskaber er følgende:
- Komponentbetegnelse
- Tilslutningsbetegnelse
- Funktionsdefinition
- Visningstype.
En funktions beskrivende egenskaber kan indstilles i dialogboksen Egenskaber <...>. Beskrivende egenskaber er f.eks. følgende:
- Tekniske størrelser
- Funktionstekst
- Graveringstekst
- Monteringssted (beskrivende)
- Tillægsfelter
- Bemærkning
- Manuel krydsreference.
Visning af komponentegenskaber
Dialogboksen Egenskaber <...> viser alle de markerede komponenters egenskaber under emneorienterede faneblade. Vilkårlige egenskaber kan placeres enkeltvist og dermed vises, idet der også medtages flerlinjede tekster. Sådanne enkeltvist placerede egenskaber kan forankres til hinanden og dermed laves til en fælles blok; det gør det muligt at flytte alle (ønskede) tekster på en gang i forbindelse med en flytning, og det forhindrer, at flerlinjede tekster overlapper andre tekster.
Ved symbolerne gemmes generelt alle egenskaber, der er af betydning for symbolet (og det komponentsymbol, der opstår senere). I den forbindelse angives egenskabernes position og rækkefølge og deres visningsegenskaber (f.eks. lag) allerede. Under fanebladet Visning kan det så styres, om disse angivelser passer til dine krav, eller om bestemte egenskaber skal placeres anderledes.
Se også