Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Trimmefunktioner

Trimmefunktioner er hjælpemidler til den efterfølgende ændring af længden på grafiske elementer. De kan anvendes til præcis konstruktion af elementkonturer og grafikmakroer. Derudover kan du redigere hjørnerne på grafiske elementer via funktionaliteterne Afrunding og Rejfning.

Trimning af elementer

Via begge trimmefunktioner Afkort og Ændr længde kan du afkorte, forlænge eller forkorte grafiske elementer. Det er ikke muligt at foretage flere valg af elementer her.
De grafiske elementer i en gruppe kan trimmes ved, at du ophæver grupperingen, deaktiverer funktionen Overhold gruppering eller holder tasten [Skift] nede, mens du trimmer de enkelte elementer.

Du kan ved ændring af længden også åbne indtastningsboksen og via indtastningen af en positiv / negativ værdi forlænge / forkorte linjen. Den værdi, hvormed linjen skal forlænges eller forkortes, skal indtastes. Der er ikke muligt at indtaste en absolut længde.

Bemærk:

Vær opmærksom på, at der ved trimning af grafiske elementer ikke tages hensyn til Bézierkurver. Desuden kan ellipser ikke afkortes ved Bézierkurver og ellipser.

Runde hjørner

Med funktionen Afrunding kan du afrunde lukkede vinkler, der er mindre end 180°. Vinkler mellem åbne linjer kan ikke afrundes, dvs. at linjer ikke kan forbindes med hinanden ved hjælp af afrunding.

Ved afrunding af hjørner mellem to linjer genereres der som et ekstra forbindende element en cirkelbue med defineret radius, og linjerne afkortes. Afrunding ved andre elementer afkorter ligeledes de eksisterende linjer og genererer som ekstra element et buesegment i en polylinje. Hvis rektangler afrundes, resulterer dette i, at rektanglet konverteres til en polygon med fire segmenter (startpunkt for første polylinjesegment = startpunkt for rektangel).

En afrundingsradius, der én gang er defineret, anvendes, indtil handlingen annulleres.

I egenskabsdialogen kan du under fanebladet Polylinje i feltet Radius efterfølgende ændre en afrundingsradius eller afrunde et "lige" polylinjesegment.

Affasning (rejfning) af hjørner

Med funktionen Rejfning kan du affase hjørner på forskellige elementer symmetrisk. Denne funktion kan anvendes på lukkede vinkler, der er mindre end 180°.

Rejfning af hjørner mellem to linjer forkorter de oprindelige linjer med rejfningsbreddens værdi og genererer en ekstra linje. Ved rejfning af andre elementer forkorter du ligeledes de eksisterende linjer, og derudover genereres der et nyt polylinjesegment. Hvis et rektangel afrundes, resulterer dette i, at rektanglet konverteres til en polygon med fire segmenter (startpunkt for første polylinjesegment = startpunkt for rektangel).

En rejfningsbredde, der én gang er defineret, anvendes, indtil handlingen annulleres.

Se også