Årsag
Ved komponent- og PLC-tilslutninger kan man videresende logik-informationer til flere funktioner med samme KMB. Dette gælder for egenskaberne Videresend potentiale til, Forbruger / kilde efter og Målvisning (PLC) efter. I den konkrete situation blev det i logikmodellen til den rapporterede funktion ved en funktionstilslutning angivet en tilslutningsbetegnelse som tilslutningsreference, der ikke er gyldig.
I en komponentboks skal potentialet fra en komponenttilslutning med tilslutningsbetegnelsen "1" videresendes til en komponenttilslutning med tilslutningsbetegnelsen "4". Derfor blev værdien "4" indtastet i funktionens logikmodel for funktionstilslutningen "1" ved egenskaben Videresend potentiale til. Der findes imidlertid ingen komponenttilslutning med denne tilslutningsbetegnelse i diagrammet.
Løsning
- Lokaliser komponent- eller PLC-tilslutningen i diagrammet med funktionaliteten Gå til (grafik), som du finder i kontekstmenuen i dialogboksen Meldingsstyring.
- Åbn egenskabsdialogen for funktionen.
- Hent fanebladet Symbol- / Funktionsdata i forgrunden.
- Klik på trykknappen [Logik].
- I dialogboksen Tilslutningslogik i kolonnen til den relevante funktionstilslutning korrigerer du tilslutningsreferencerne for egenskaberne Videresend potentiale til, Forbruger / kilde efter og / eller Målvisning (PLC) efter.
- Klik på [OK].
- Start derefter en ny testkørsel.
Se også