Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Faneblad Boringer (NC-eksport DXF / Kobbereksport DXF)

I dette faneblad foretages indstillingerne til synligheden af og lag og farver til boringer. Desuden defineres, om eller fra hvornår runde udsnit overføres som kontur.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Gruppefelt Format for boringer

Eksporter som cirkel:

Ved DXF-eksporten afbildes boringer som geometriske former og får tilknyttet specifikke lag og farver. Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, genereres boringen som DXF-element "Cirkel med midtpunkt".

Lag:

Standardnavnet på det lag, hvor cirklen gemmes i DXF-filen.

Farve:

Standardfarve, som cirklen får i DXF-filen.

Eksporter som tekst:

Alternativt eller som tillæg til afbildningen af en boring som cirkel kan der defineres en tekst med et præfiks til udskrift af boringen. Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, tegnes boringen med diameteren. Derudover kan der sættes et præfiks foran teksten.

Lag:

Standardnavnet på det lag, hvor teksten gemmes i DXF-filen.

Farve:

Standardfarve, som teksten får i DXF-filen.

Præfiks:

Her indtaster du en tegnfølge, der stilles foran teksten ved boringen.


Gruppefelt Eksporter

Eksporter altid boringer som boring:

Hvis denne funktion er valgt, genereres boringen som DXF-element "Cirkel med midtpunkt". Maskinen finder borehullernes position ved hjælp af borecirklens midtpunkt i DXF-filen. Oplysningen om, med hvilken diameter boringen her skal foretages, står i betegnelsesteksten, der er placeret ved boringscirklens midtpunkt.

Eksporter altid boringer som kontur:

Hvis denne funktion er valgt, genereres boringen som konturbeskrivelse.

Eksporter mindre boringer som boring, og større boringer som kontur:

Hvis denne funktion er valgt, udskrives boringerne som boring ind til den værdi, der er indtastet i feltet Diametergrænseværdi. Hvis boringsdiameteren overskrider grænseværdien, genereres boringen som konturbeskrivelse.

Diametergrænseværdi:

I dette felt indtaster du den borehulsdiameter, indtil hvilken boringer eksporteres som boringer, når funktionen Eksporter mindre boringer som boring, og større boringer som kontur er valgt.