EPLAN News 2.8

Valg af flere pladsholdertekster på en gang

I den nye version kan du nu vælge flere pladsholderobjekter og – under bestemte betingelser – også redigere dem på samme tid. Det er muligt at vælge flere på en gang i både grafikeditoren og i navigatorerne til pladsholderobjekter og makroer.

Fordel:

Med den nu tilgængelige blokvise redigering af pladsholderobjekter kan man hurtigere tilpasse pladsholdere, som anvendes flere gange i forskellige makroer.

Hvis alle valgte pladsholderobjekter har samme variabelnavn og de samme værdisætnavne, er det muligt at blokredigere flere pladsholderobjekter. I denne situation kan du i den egenskabsdialog for pladsholderobjekter, der åbner sig efterfølgende, redigere felterne Navn og Beskrivelse, og i fanebladet Værdier kan du redigere variablerne og værdisættene samlet. Et værdisæt, der er oprettet via (ny), eller en ny variabel føjes til alle valgte pladsholderobjekter.

Hvis de nævnte forudsætninger ikke er opfyldt, kan du kun ændre navnet og beskrivelsen ved valget af flere pladsholderobjekter på en gang. Her er variablerne og værdisættene på fanebladet Værdier deaktiveret.