EPLAN News 2.8

Nyheder i udvidelsesmodulet "EPLAN FieldSys"

Ved hjælp af dette udvidelsesmodul kan du automatisk beregne kabellængder. I den grafiske topologi, som er i korrekt målestoksforhold, for en maskinhal routes forbindelser som f.eks. kabler, ledninger og slanger. Der kan genereres rapporter på grundlag af topologien.

Bemærk:

Udvidelsesmodulet "EPLAN FieldSys" fås som udvidelse til EPLAN Electric P8 Select, EPLAN Electric P8 Professional og EPLAN Electric P8 Professional+. Dette udvidelsesmodul medfølger som standard til EPLAN Electric P8 Ultimate.

Beskyttet routing af kabler

Egenskaben Beskyttet routing (ID 31113), som allerede var tilgængelig ved forbindelser, er nu også tilgængelig ved kabler. Hvis denne egenskab er aktiveret ved en vilkårlig visningstype for et kabel, tages der ikke højde for kablet ved routing i topologien, mens en indtastet routingsrute og længden bevares. Hvis egenskaben Beskyttet routing er aktiveret ved en vilkårlig forbindelse til kablet, bliver det komplette kabel ikke routet.

Fordel:

Egenskaben Beskyttet routing kan f.eks. anvendes ved forkonfektionerede kabler. Ved forkonfektionerede kabelartikler (disse hører til produktundergruppen "Præfabrikeret") angives længden i artikelstyringen via egenskaben Længde (præfabrikeret). Ved et artikelvalg overføres denne længde til kablet i projektet. Aktiver også egenskaben Beskyttet routing for at udelukke kablet fra routing og dermed bevare længden.

Hvis kablet allerede forinden er blevet routet i topologien, eller er der manuelt blevet indtastet en længde ved kablet, kan længden på kablet afvige fra artiklens forkonfektionerede længde. Du kan finde de afvigende data for kabler og artikler ved hjælp af testkørslen 007023.