Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Indstillinger: Nummerering / PCT-loops

I denne dialogboks definerer du, hvilke yderligere egenskaber der er identificerende for PCT-loops, og i hvilke anlægsniveauer identiske PCT-loops er tilladt.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Gruppefelt Identificerende egenskaber ud over "Nummer"

I dette gruppefelt defineres ud fra hvilke egenskaber PCT-loops skal identificeres. PCT-loop-nummer-bestanddelen "Nummer" er altid identificerende. Hvis du ikke definerer yderligere egenskaber som identificerende, optælles numrene for alle PCT-loops med det definerede interval ved nummereringen.

Hvis en anden PCT-loop-nummer-bestanddel derudover skal være identificerende (teknisk anordning, målestørrelse eller forarbejdsningsfunktion), skal du markere de pågældende afkrydsningsfelt. I denne situation nummereres PCT-loops i grupper pr. kendingsbogstav. Hvis de f.eks. kun er egenskaben "Målestørrelse", der er identificerende, nummereres alle de PCT-loops sammen, som har det samme kendingsbogstav for målestørrelsen.

Egenskaberne, der er defineret som identificerende, inkluderes også ved kontrollen af, om nogle planlægningsobjekter forekommer flere gange.

Bemærk:

Nummerindstillinger som f.eks. startværdi, interval osv. defineres ved konfigurationen af segmentdefinitioner i dialogboksen Konfigurer segmentdefinitioner via gruppefeltet Nummerering for betegnelse.


Tillad PCT-loops med identiske betegnelser:

I denne rulleliste vælger du, om PCT-loops må have den samme betegnelse. Betegnelser, der forekommer flere gange, og som ikke stemmer overens med indstillingerne, fortolkes som fejl og kan findes ved hjælp af en testkørsel (P028017).

I forskellige segmenter til trin i træ:

Dette felt er kun aktivt, hvis du i feltet Tillad PCT-loops med identiske betegnelser har valgt indstillingen "Til trin i træet". Her definerer du det hierarkitrin, indtil hvilket PCT-loops med identiske betegnelser er tilladt i for-planlægnings-navigatorens træstruktur.

PCT-loop-betegnelserne skal være entydige under et segment i dette trin. Det betyder, at alle PCT-loops, der er underordnet i forhold til et bestemt segment med det her definerede hierarkitrin, skal have forskellige PCT-loop-betegnelser. Dette gælder såvel for PCT-loopsene, som er direkte underordnet segmentet, som for PCT-loopsene i alle lavere underordnede hierarkitrin. PCT-loops, der er underordnet forskellige segmenter med det her definerede hierarkitrin, må dog gerne bære den samme betegnelse.

Overfør altid "Nummer" til PCT-loop-funktioner:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, får PCT-loop-funktioner altid egenskaben Nummer fra det tilhørende PCT-loop.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, kan du tildele egne numre til PCT-loop-funktioner. I denne situation bliver PCT-loop-funktionerne ved indsætning af PCT-loop-funktioner nummereret i overensstemmelse med segmentdefinitionernes Konfiguration.

Tillad PCT-loop-funktioner med identiske betegnelser:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, må betegnelserne for PCT-loop-funktioner gerne forekomme flere gange i projektet.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, skal PCT-loop-funktionernes betegnelser være entydige for hele projektet. PCT-loop-funktioner, der forekommer flere gange med den samme betegnelse, fortolkes som fejl og kan findes ved hjælp af testkørslen 028002.

Bevar foranstillede nuller ved nummerering:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, bevares foranstillede nuller i betegnelserne og strukturkendetegnene til segmenter og i betegnelserne for PCT-loops ved nummerering.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, bevares foranstillede nuller ikke ved nummerering.

Se også