Ved hjælp af funktionaliteten Overlappende redigering kan du foretage ændringer på rapportsider, som med det samme overtages på alle logiksider i alle visninger.
Bemærkninger:
- Hvis du ændrer et objekt data på en rapportside, opdateres på siden den række eller kolonne, hvori objektet befinder sig. Vær opmærksom på, at de andre rapportsider, hvorpå der muligvis befinder sig data fra objektet, forbliver uændret. I givet fald skal du også opdatere disse rapporter.
- På rapportsider af sidetypen Formulardokumentation, Plotrammedokumentation, Revisionsoversigt og Symboloversigt er en overlappende redigering ikke mulig.
- Rapporter, som er blevet genereret i et andet projekt, mister deres relation til de oprindelige kildeobjekter. En overlappende redigering er derfor ikke mulig på sådanne sider.
- Nogle poster på rapportsiderne har ingen relation til et objekt. På sådanne poster kan der ikke åbnes en dialogboks til redigering - et dobbeltklik vil da altid åbne dialogboksen Egenskaber - pladsholdertekst.
Forudsætning:
Du har åbnet en rapportside.
- Marker den ønskede pladsholdertekst på rapportsiden.
- Vælg Kontekstmenu > Egenskaber (overlappende).
Redigeringsdialogboksen knyttet til kildeobjektet åbnes. - Foretag de ønskede ændringer i den pågældende dialogboks.
- Klik på [OK].
Ændringen overtages med det samme på rapportsiden. Også på alle logiksider opdateres kildeobjektets data automatisk i alle visninger.
Ved gennemgang af en åbnet komponentbetegnelsesliste konstaterer du, at en smeltesikring udviser det forkerte KMB -F25. Placer markøren på denne funktions komponentbetegnelse og vælg Kontekstmenu > Egenskaber (overlappende).
Dialogboksen Egenskaber (overlappende): Generel komponent åbnes. Klik på fanebladet Smeltesikring (komponent) i feltet Fuldstændig KMB og tilpas f.eks. komponentbetegnelsens tæller til 3. Efter at du har lukket egenskabsdialogboksen med [OK], vises den nye KMB med det samme i komponentbetegnelseslisten. Komponentbetegnelsen opdateres også på alle andre logiksider (f.eks. diagram flerpolet), som er knyttet til funktionen.
I projektets artikelstykliste står der fortsat den forkerte KMB for smeltesikringen. Opdater f.eks. denne side manuelt. For at gøre det, skal du markere artikelstyklisten i side-navigatoren og vælge Hjælpeprogrammer > Rapporter > Opdater. Nu viser artikelstykliste også den korrekte KMB.
Hvis du under Funktioner har aktiveret menupunktet Egenskaber (overlappende), kan du ved at dobbeltklikke på en pladsholdertekst også åbne den pågældende redigeringsdialogboks for kildeobjektet. Hvis denne funktion ikke er aktiveret, opstartes dialogboksen Egenskaber - pladsholdertekst med et dobbeltklik.
Du har åbnet et projekts indholdsfortegnelsesside og ønsker at ændre sidebeskrivelsen Forsyning for en diagramside. I menuen Funktioner aktiverer do modusen Egenskaber (overlappende). Derefter dobbeltklikker du i rapportsiden på den tekst, der skal ændres. Dialogboks Sideegenskaber åbnes. Efter at du har ændret teksten i feltet Sidebeskrivelse i Forsyning Station 1, skal du klikke på [OK]. I indholdsfortegnelsen vises den tekst til siden; i side-navigatoren og også på diagramsidens plotramme opdateres ændringen med det samme.
Tip:
Du kan indstille EPLAN på en sådan måde, at eksisterende rapportsider automatisk opdateres, når de åbnes. For at gøre dette skal du aktivere brugerindstillingen Opdater rapporter ved åbning af sider (under Funktioner > Indstillinger > Bruger > Visning > Generelt).
Se også
Overlappende redigering på rapportsider