Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Anvend forbindelsesfiltre

Ledningskanaler, routingslinier, routingsområder og fortrådningsgennemføringer har egenskaben Placeringsrum: Forbindelsesfilter. Forbindelsesfilteret anvendes ved routing til at styre, hvilke forbindelser der må routes gennem routingsruten. Værdierne for sådanne kriterier kan være ledningsfarvetilknytninger eller spændingsværdier.

Værdiernes tilknytning til de forbindelser, der skal routes, er rent tekstuel. Der anvendes valgfri tekster til definitionen af værdierne, hvilke dog også skal være til stede ved forbindelsesartiklerne.

Definer projektindstillinger for forbindelsesfiltre

De værdier, der kan aktiveres eller deaktiveres i dialogboksen Forbindelsesfilter, er defineret i projektindstillingerne.

  1. Hvis du vil hente indstillingerne til forbindelsesfilteret, skal du vælge menupunkterne Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Routingsforbindelser > Generelt.
  2. I dialogboksen Indstillinger: Generelt vælger du fanebladet Forbindelsesfilter.
  3. Klik på trykknappen [...].
  4. I dialogboksen Kriterievalg vælger du en forbindelsesegenskab, til hvilken der skal vises værdier i forbindelsesfilteret, f.eks. egenskaben Forbindelsesfarve / -nummer, og klikker på [OK].
  5. I tabellen skal du i kolonnen Værdi indtaste tekster, der beskriver filterkriteriet, f.eks. "blå", "rød", "sort", "gul". Her står der 15 rækker til din rådighed.
  6. Klik på [OK].

    De indstillede værdier gemmes og vises ved åbning af dialogboksen Forbindelsesfilter.

Anvend forbindelsesfiltre

De værdier, der er defineret i forbindelsesfilteret, anvendes til objekter, der indgår i routingsprocessen.

  1. I placeringsrummet markerer du en eller flere ledningskanaler eller routingslinier og vælger kontekstmenupunktet Egenskaber.

    Dialogboksen Egenskaber (komponentsymbol): Artikelplacering (3D) vises.
  2. Vælg egenskaben Forbindelsesfilter, og klik på [...] i kolonnen Værdi.

    Dialogboksen Forbindelsesfilter vises. I tabellen vises de værdier, som du har defineret i projektindstillingerne.
  3. Marker afkrydsningsfeltet Aktiv over tabellen for at aktivere forbindelsesfilteret generelt.

    De enkelte værdier i tabellen kan nu aktiveres eller deaktiveres.
  4. Marker afkrydsningsfeltet Aktiv i tabellen foran alle de værdier, der skal gælde for denne forbindelse.
  5. Klik på [OK].

    I dialogboksen Egenskaber (komponentsymbol): Artikelplacering (3D) oplistes alle værdier i feltet Værdi for egenskaben Placeringsrum: Forbindelsesfilter, som du har markeret i forbindelsesfilteret.

    Ved routingen er det kun de forbindelser, der routes gennem den redigerede routingslinie, der stemmer overens med de indstillede værdier.

Se også