Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Indstillinger: Kompatibilitet

I denne dialogboks foretager du indstillinger, som alene er nødvendige af hensyn til kompatibiliteten med tidligere versioner af EPLAN. Vi anbefaler, at du ikke anvender disse indstillinger i nye projekter, da de på sigt ikke vil blive understøttet af EPLAN.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Anvend tilslutningsbetegnelse:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, vises også tilslutningsbetegnelserne for de funktioner, som KMB overtager fra den aktuelle funktion, i egenskabsdialogen for en funktion (faneblad <Funktionskategori>, feltet Tilslutningsbetegnelse).

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, vises kun tilslutningsbetegnelserne for den aktuelle funktion i egenskabsdialogen. Der overføres ikke tilslutningsbetegnelser til flere funktioner.

Vis større tekst:

Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, bliver tekster fra tidligere versioner af EPLAN forstørret med ca. 20%. Det anbefales kun at markere dette afkrydsningsfelt, hvis du ønsker at bevare layoutet af projekter, som er oprettet med en tidligere version af EPLAN. Vær opmærksom på, at teksternes længde og linjeafstandene adskiller sig en anelse fra de "gamle" versioner.

Hvis afkrydsningsboksen ikke er markeret, er teksternes visning og udtryk målestokstro.

Tillad ikke-normkonform strukturindstilling 'Overordnet':

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, får du ved bestemte komponenter (klemmerækker, stik, kabler eller referencepunkter) i fanebladet Struktur i projektegenskaberne vist indstillingen Overordnet. Denne indstilling gør det muligt at behandle den pågældende komponent, der ikke indeholder et "−"-præfiks i KMB'en, som komponenter med fortløbende nummerering. Ved en projektstruktur med definerede identificerende blokke (f.eks. anlæg, placering) er dette ikke normkonformt og er kun bevaret i programmet af historiske årsager.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, får du ikke vist indstillingen Overordnet i egenskaberne til dette projekt.

Bemærk:

Anvend fanebladet 'Forbindelser' ved klemmer og stikben:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, vises fanebladet Forbindelser i egenskabsdialogen til klemmer og stikben, og de her udførte indstillinger anvendes. Med indstillingerne i dette faneblad kan du generere rapporter for målene for klemmetilslutninger og stikben, som afviger fra grafikken. Indstillingerne i klemmens / stikbenets tilslutningslogik ændres ikke derved.

Anvendelsen af fanebladet Forbindelser påvirker også dialogboksen Rediger klemmerække. I den målorienterede visning skifter du ikke klemmetilslutninger, men klemmemål via kontekstmenupunktet Tilslutning: Skift internt / eksternt.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, skjules fanebladet Forbindelser ved klemmer og stikben og anvendes ikke. Klemmerne / stikbenene rapporteres altid i overensstemmelse med indstillingerne i tilslutningslogikken. Dermed stemmer rapporterne altid overens med projekteringen i diagrammet. Du kan fortsat projektere alle fortrådningsvarianter via de resterende indstillinger og et entydigt diagram.

Tillad klemmer som hovedfunktion:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, kan man tildele egenskaben Hovedfunktion til klemmer. Derfor har man i egenskabsdialogen til klemmer i fanebladet Symbol- / funktionsdata mulighed for at markere Hovedfunktion. Dette svarer til egenskaberne i EPLAN-versionerne før version 2.6.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, kan klemmer ikke være hovedfunktioner. Derfor er afkrydsningsfeltet Hovedfunktion i egenskabsdialogen for klemmer i fanebladet Symbol- / funktionsdata altid afmarkeret og markeret med gråt.

Bemærk:

Vi anbefaler, at man kun anvender egenskaben Hovedklemme til klemmer og ikke egenskaben Hovedfunktion.

Rapporter: Udskift identiske funktionstekster:

I en rapportside kan det forekomme, at der rapporteres funktioner, hvor funktionsteksten er identisk og derfor vises gentagne gange. Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, bliver funktionstekster, der gentages nedenstående, erstattet med et erstatningstegn. Du definerer erstatningstegnet via indstillingen Udskift identiske tekster med (under menupunkterne Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Rapporter > Visning / udskrift).

Vis bus-interfacenavnet i måloplysninger:

Siden version 2.8 anvendes en kombination af bus-interfacenavn og stikbetegnelse til at identificere bus-tilslutninger.

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, vises bus-tilslutningernes bus-interfacenavn sammen med stikbetegnelsen alle de steder, hvor der vises måloplysninger. Dette gælder bl.a. visningen af kilde og mål til forbindelser, forbindelses-navigatorens trævisning, krydsreferencer rapporter, visningen af mål i dialogboksene Rediger klemmerække og Rediger stik osv.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, er det kun stikbetegnelsen, som vises ved visningen af måloplysninger. Dette svarer til egenskaberne i EPLAN-versionerne før version 2.8.

Behandl klemmedele separat ved eksport / import af kabelbundtsdata:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, eksporteres klemmedele som separate rækker ved eksporten af kabelbundtsdata. Dette svarer til egenskaberne i EPLAN-versionerne før version 2.8.
Derfor skal afkrydsningsfeltet være markeret ved import, hvis importfilen indeholder separate rækker til klemmedele.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, samles klemmedele ved eksporten af kabelbundtsdata. Det vil sige, at der pr. klemme kun findes en række i eksportfilen.
Derfor skal afkrydsningsfeltet være markeret ved importen, hvis importfilen indeholder en række pr. klemme med de samlede data for klemmedelen.

Se også